Etik

Ifølge Jacob Birkler, cand. mag i filosofi og psykologi, betyder ordet etik sædvane eller det vanemæssige og han mener, at alle situationer kan siges at være etiske og at man aldrig helt vil løsrive sig fra de værdier og normer som vi besidder. I nogle tilfælde kan der i mødet med andre mennesker være tilfælde, hvor vores værdier kommer på spil på grund af det andet menneske. Man forsøger at påvirke til et valg, som man finder vigtig og livsnødvendigt, men at personen træffer et andet valg i stedet. Dette valg kan have en altafgørende beslutning for personen. Her kommer man ind på begrebet autonomi, som betyder selvbestemmelse eller selvstyre: altså at man træffer sine egne beslutninger (Birkler, 2011). Autonomi afspejler sig i sundhedslovens paragraf 16 stk. 2 som omhandler, at patienter har ret til at fravælge sig behandling. Dette forudsætter, at patienten er fornuftshabil og er i stand til at tage ansvar for sig selv og sine handlinger. (Kristensen, 2014)

I forhold til vores case om en ældre kvindelig borger, står sygeplejersken i et etisk dilemma. Dette skyldes at patienten afviser at modtage behandling mod sit sår på højre crus. Borgeren har i flere år selv forsøgt at behandle såret og afhjælpe helingsprocessen, dog uden held. Konsekvensen ved at borgeren ikke vil modtage behandling er, at borgen kan miste sit ben ved amputation eller kan få sepsis, hvilket kan have fatale følger. Som man ser det, kan borgerens beslutning om at fravælge sig behandling have konsekvenser for både borgeren, men også sundhedsvæsenet. Dermed er der stor sandsynlighed for, at borgeren bliver indlagt, og det påvirker vores samfund og vores velfærdstat økonomisk.

Nedenfor uddybes sundhedslovens paragraf 16 stk. 2 som er nævnt i ovenstående.

Sundhedsloven: Jf. sundhedslovens paragraf 16. stk 2 har patienter ret til at fravælge behandling. Dog har sundhedspersonalet pligt til at informere patienten om eventuelle konsekvenser ved at fravælge den fornødne behandling. Sundhedspersonen skal derudover sikre sig, at patienten har udtrykt sig klart og tydeligt om at frabede sig behandling. Patienten skal være i stand til at tage ansvar for sig selv og være fornuftshabil. Generelt gælder retten til at frabede sig behandling også for 15-17 årige, dog skal patienten stadig være fornuftshabil og have viden om konsekvenserne. (ibid).

Udover sundhedsloven skal sygeplejersker desuden orientere sig i de sygeplejeetiske retningslinjer. Dette har relevans for den konkrete problemstilling, hvilket uddybes i fanebladene vedr. Smerter og KRAM.

Vi har været ude at snakke med den sygeplejersken, der har udleveret casen. Her fandt vi ud af, at sagen er en helt anden. Vi har mødt borgeren fra casen og det viser sig, at borgeren får behandling på den pågældende sygeplejeklinik og af samme sygeplejerske. Her er det så vi stiller spørgsmål til, hvordan man kan forsøge at ændre borgerens mening om at modtage behandling alligevel, for at finde ud af det tager vi udgangspunkt i de sygeplejeetiske retningslinjer.

De sygeplejeetiske retningslinjer er en vejledning i forhold til de etiske dilemmaer og problemstillinger, som sygeplejersker kan udsættes for i mødet med borgere/patienter. For at få en borger til at samarbejde og modtage behandling er det vigtigt, at sygeplejersken via sin dialog med borgeren viser, at hun har et ansvar gennem sin faglighed og kan yde omsorg. Sygeplejersken skal også vise respekt for borgerens autonomi og samtidig sikre sig, at borgeren har viden om eventuelle konsekvenser, hvis behandling fravælges. Hun skal ligeledes vise, at hun anerkender patientens værdighed, integritet og sårbarhed til livet. Hvis sygeplejersken skal præge og overbevise borgeren om at træffe det fornødne valg, skal hun have disse ovennævnte retningslinjer i mente. Hvis sygeplejersken ikke har et patientologisk og humanistisk menneskesyn, kan det i nogle tilfælde være svært for borgeren at ændre mening og netop træffe den rette beslutning. Med andre ord er det vigtigt, at sygeplejersken varetager borgerens tarv, så denne modtager behandling og pleje under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier. (DSR)

I samtalen med borgeren er det vigtigt, at sygeplejersken benytter det rette gensvar og at det er hensigtsmæssigt. Det ville være uetisk af sygeplejersken at kommunikere via tildækkende gensvar, hvis borgeren har bekymringer hun/han vil tale om, men at disse bliver bagatelliseret af sygeplejersken. Dette vil være risikofyldt og kan skabe et tillidsbrud mellem sygeplejerske og borger. Sygeplejersken må derfor hele tiden foretage et etisk skøn i forhold til, hvad, der tjener borgeren bedst og overveje, hvilket gensvar, der er hensigtsmæssigt i den pågældende situation. I forhold til borgeren i vores case spiller det rette gensvar en væsentlig rolle, da vores borger er beskeden og har smerter i sit sår. Her skal man derfor tage sine forholdsregler, for ikke at "skræmme" borgeren væk, som kan resultere i fravalg af behandling. (Jørgensen, 2014).