Metode i forbindelse med interview:
Metoden som er brugt i forbindelse med vores interview
af borgeren i eget hjem ligeledes med interview af sygeplejerske har været inspireret af Forebyggende Sundhedsarbejde af Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind
og Bjarne Bruun Jensen. Hvor der i kapitel 12, om ”Kvalitative studier om
forebyggelse”, lægges vægt bl.a. på det kvalitative individuelle forskningsinterview.
Denne interviewform skal tage udgangs punkt i at intervieweren er åbne og
vil forsøge at få så specifik og deskriptiv, information fra informanten. Intervieweren skal holde samtalen fokuseret, men lytte forudsætningsløst,
hvor der er plads til bevægelighed, som er vigtigt over for et andet menneske. Ligeledes
skal der i interviewet være med en vis sensitivitet for den mellem menneskelige
situation. (Kamper-Jørgensen, Almind & Jensen, 2009)
Interviewet er også med udgangspunkt i kommunikationstræningskonceptet Calgary-Cambridge modellen, for at forsøge at
sikre at vores kommunikative færdigheder kan bruges til at indgå i en relation. (Draper, Kurtz & Silverman, 2005; Draper, Kurtz & Silverman, 2005; Thistlewaite & Ridgeway, 2006)
I forbindelse med interviewet af sygeplejerske på sygeplejeklinik havde vi planlagt et semistruktureret
kvalitativt interview. Dette skyldes, at vi på forhånd havde udarbejdet nogle
spørgsmål, vi ville have svar på, men at vi samtidig ønskede at give den interviewede
mulighed for at fortælle om egne erfaringer samt belyse spørgsmålene fra eget
perspektiv. Under indlæg "Besøg i sygeplejeklinik" er det vist, hvorvidt om det blev som planlagt.
Metode i forbindelse med innovation:
I
forbindelse med at skabe brugerdrevet innovation, har vi valgt at tage
udgangspunkt i innovationsslangen, da dette er ”[…]en model for en struktureret
innovationsproces, der sikrer reel brugerindsigt og –involvering i
udviklingsprocessen” (Biegel,2009, p.4).
(Biegel,2009, p.7).
Fase 1 - Fastsæt ambitionsniveau:
I forbindelse med denne fase har vi i gruppen fastsat vores individuelle ambitionsniveau med opgaven. Ud fra disse er vi nået frem til et fælles mål med opgaven. Derudover har vi fået udleveret problemstilling fra klinisk praksis. Ud fra denne har vi brainstormet ved at lave individuelle mind maps (ligger som indlæg på bloggen). I forbindelse med ovenstående er vi nået frem til at arbejde med det etiske aspekt i, at en borger fravælger behandling, samt hvilke faktorer, der kan have indflydelse på nedsat sårheling. Vi har opdelt arbejdet og skal individuelt skrive om ovenstående.
Vi har
desuden planlagt interview med sygeplejerske fra klinisk praksis. Da det ikke
er hensigtsmæssigt at interviewe borgeren, som casen omhandler, håber vi, at
der er mulighed for at tale med en anden borger med lignende problemstilling,
som ligeledes modtager behandling i sygeplejeklinikken.
Fase 2 – Research:
I denne
fase har vi bl.a. interviewet sygeplejerske fra klinisk praksis og i denne
forbindelse set sygeplejeklinikken, hvilket var en spændende oplevelse. I
forbindelse med dette har vi ændret problemstilling til nu at fokusere på,
hvordan man i sygeplejeklinikken skaber en tillidsfuld relation til den enkelte
borger. Dermed har vi slettet og rettet i det arbejde vi har lavet ind til
videre, da meget af dette ikke har relevans for den nye problemstilling. Dermed
har vores research resulteret i et ændret syn på problemstillingen.
Problemstillingen
er ændret to gange. De to nyeste versioner kan ses i fanebladet problemstilling.
Vi har desuden sikret os, at vi har
en forståelse for den teori, der danner rammerne for Calgary-Cambridge
modellen:
(Draper, Kurtz & Silverman, 2005a; Draper, Kurtz
& Silverman, 2005b; Thistlewaite & Redgeway,2006)
Dette
skyldes, at vi vil anvende denne tilgang ifm. interview med en borger fra
sygeplejeklinikken. Dermed har vi god forudsætning for at få mest muligt ud af
interviewet med den pågældende borger. I interviewet anvendes desuden en
kvalitativ metode. Valget om at anvende en kvalitativ metode skyldes, at vi i
opgaven fokuserer på at etablere en relation til den individuelle borger.
Dermed bør tilgangen til dette også individualiseres.
Fase 3 – Analyse og kategorisering:
Vi har
analyseret og kategoriseret de data, vi har indsamlet via vores research. Ud
fra dette har vi udarbejdet et antal innovative forslag til, hvordan man i
sygeplejeklinikken kan etablere en tillidsfuld relation til den enkelte borger.
Herunder, hvordan man i denne sammenhæng får skabt et helhedsindtryk borgeren.
Fase 4 - Konceptudvikling og design
Vi har brugt vores analyse og kategorisering til at udarbejde en pakkeløsning, som har til formål at styrke relationen mellem sygeplejerske og borger. Derudover vil vi sikre kontinuitet i behandlingsforløbet. Se mere om dette under fanebladet "Innovative forslag"
Fase 5 - Prototyping og test
Dette vil ske gennem formidling af vores idé til vores eksamen.
Fase 4 - Konceptudvikling og design
Vi har brugt vores analyse og kategorisering til at udarbejde en pakkeløsning, som har til formål at styrke relationen mellem sygeplejerske og borger. Derudover vil vi sikre kontinuitet i behandlingsforløbet. Se mere om dette under fanebladet "Innovative forslag"
Fase 5 - Prototyping og test
Dette vil ske gennem formidling af vores idé til vores eksamen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar