Kommunikation

Igennem bloggens teori-fanebladen vil du ofte finde noget, som handler om eller leder til en kommunikativ vinkel eller handling. Dette sker fordi vi antager ud fra problemstillingen at kommunikation er et vigtigt redskab i sygeplejeklinikken. Specielt når man ønsker at få et helhedsbillede af borgeren. Vi har valgt, at dette faneblad handler om generel kommunikation, og hvordan teorien bag en god kommunikation, imellem sygeplejerske og borger, er. Dette er også for at finde ud af hvordan man gennem kommunikation opnår en god relation.

(Det etiske aspekt i kommunikation vil du kunne se under fanebladet ”Etik”).

Ifølge Kim Jørgensen består kommunikationsteoretiske tilgange af aktiv lytning, spørgsmål og gensvar. Den teoretiske tilgang kan benyttes under og til at planlægge kommunikation med et hjælpetrængende menneske. (Jørgensen, 2014, p. 87)

Disse dele af den kommunikationsteoretiske tilgang vil blive gennem gået meget kort herunder:

Aktiv lytning: Anvendes ved at den sundhedsprofessionelle viser interesseret i og anerkender at den hjælpetrængendes følelser er vigtige, og ser denne som en person, uden at negligerer situationen, som den hjælpetrængende er i. Fundamentet for aktiv lytning findes i en gensidig indlevelse og nysgerrighed og kan hjælpe den hjælpetrængende til forståelse, indsigt og mestring af sit sundhedsproblem. Aktiv lytning kan inddeles i to: Det nonverbal sprog og det verbale sprog. Den inddeling kan du se på figuren nedenunder. (Jørgensen, 2014, p. 87-95)

Gensvar: I Kim Jørgensens bog Kommunikation – for sundhedsprofessionelle beskriver han gensvar, som noget der kan bruges til at afdække eller forstærke kommunikation med åbne eller lukkede spørgsmål. Gensvar kan opdeles i 6 modeller, som kan bruges af den sundhedsprofessionelle til at styre samtalen, hvor man kan få afdækkende og uddybende svar fra den hjælpetrængende, men ligeledes kan gensvarsmodellerne bruges ved at tildække, hvis man sanser, at det er for overvældende for den hjælpetrængende. Der kan kun være tale om hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige gensvar. Dette må vurderes ud fra situationen/kontekst, og om samtalen hæmmes eller befordres. Således vil gensvarsmodellerne være brugt på en etiks måde og skabe en tillidsfuld relation. (Jørgensen, 2014, p. 95-100)

De seks gensvars typer vil du kunne se i figuren herunder, som er lavet med inspiration fra bogen, hvor de er markeret med fed skrift. (Jørgensen, 2014, p. 95-100)

	Gensvaret benyttes gennem:	Formål:
Udvidende gensvar	Hvem, hvad, hvorfor, hvordan osv., altså hv-spørgsmål.	Udforske tanker og erfaringer Hjælpe med at klargøre og finde mening
Afgrænsende gensvar	Spørgsmål som kun kan besvares med ja eller nej.	Beskærer reaktionen på gensvaret. Kan bruges til at holde samtalen i en fast retning. Sundhedsprofessionelle bestemmer relevansen af information og tager ansvar for samtalens retning.
Kognitive gensvar	Udveksling af faktuelle oplysninger. Fx personnummer, adresse, faktuel information om undersøgelser og behandling.	Snakke om faktuelle ting, sags- og vidensforhold. Ikke rettet mod følelser.
Affektive gensvar	Spørgsmål som giver den hjælpetrængende mulighed for at forholde sig til følelsesmæssigt og bearbejde en situation.	Fastholde og erkende at den hjælpetrængendes følelser giver indsigt. Fokus sættes på herpå.
Konfronterende gensvar	Konfronterende med blik på tanker, følelser omkring kommunikation.	Er risikofyldt – kan påvirke tillidsforholdet. For at hører hvad den hjælpetrængende mener, tænker og føler om det der sker i kommunikationen. Den sundhedsprofessionelle bør gennem en etisk bevidsthed bruge denne gensvarsmodel for at fremme kontakten og ikke kontrollere den anden.
Tildækkende gensvar	Svar som befrier den hjælpetrængende for at forholde sig til følelser, som er for overvældende eller belastende.	Risikofyldt, da den sundhedsprofessionelle kan komme til at tilslører, negligere, afvise, bagatellisere noget af betydning for den hjælpetrængende. Kan være gavnligt hvor den sundhedsprofessionelle vil imødekomme bekymringer som den hjælpetrængende bringer op.

Ved hjælp af Kim Jørgensen beskrivelse af kommunikationsteoretiske tilgang, kan det ses, at det er den sundhedsprofessionelles ansvar at sørge for at samtalen er hensigtsmæssig ved at bemærke, hvordan den hjælpetrængende reagerer på de forskellige spørgsmål via aktiv lytning. På den måde kan man skabe en tillidsfuld relation, og skal respektere hvad der er vigtigt for den hjælpetrængende og respektere blufærdighed og privathed, når den hjælpetrængende bruger tildækkende svar. Gensvaret skal altid overvejes ud fra et etisk aspekt, og gennem et etisk skøn. (Jørgensen, 2014, p. 99-100)

(Se mere om det etiske aspekt under fanebladet Etik).

Vi ved derfor nu at få en tillidsfuld relation med borger i sygeplejeklinikken, at man er nød til, som sundhedsprofessionel at benytte sig af denne kommunikationsteoretiske tilgang. For at få mest mulig information om borgeren vil det være en fordel at benytte sig af disse gensvarsmodeller, alt efter hvilken information man ønsker, men det er også meget vigtigt at respektere, hvis en borger svare tildækkende, for at bevare den tillidsfulde relation.